Vejenland.dk

Den 25. november 2009, bestyrelsen mødtes hos Jens Smed Rasmussen i Veerst

Tilstede: Jens Chr. Andersen, Berit Aagaard Thuesen, Thorkild Matzen, Ann Pedersen, Jens Smed Rasmussen
Afbud: Martin Kaiser Nielsen

Punkterne på dagsordenen

Vælgermødet i Københoved

Flere bestyrelsesmedlemmer vurderede i sammenligning med andre vælgermøder i kommunen, at Fællesrådets møde var et af de bedre møder i valgkampen på grund af formen. Blandt andet blev mange af deltagerne aktive under mødet og fik stillet gode spørgsmål til byrådskandidaterne.

Bestyrelsen vurderer endvidere, at det således er lykkedes for Fællesrådet, at få byrådskandidaterne til at tale om levevilkårene i landdistrikterne og kommunens landsbyer. Mødet kom til at handle meget om landsbyernes muligheder for at bevare deres skoler, kommunens muligheder for at bakke op om de lokale butikker, forbedringen af den kollektive trafik, kommunens muligheder for at tænke landsbyernes fremtid og levevilkår ind i planlægningen helt fra starten, når forvaltningen fremstiller beslutningsgrundlag for politikerne samt ikke mindst, hvordan begreberne ‘høring af temaplaner’ og ‘dialog’ kan forstås anderledes.

Valget til kommunalbestyrelsen

Nogle i bestyrelsen udtrykte en bekymring for, at kun få kandidater fra lokalområderne blev valgt ved dette valg.

Nogle i bestyrelsen vurderer det som en sejr for fællesrådets strategi, at hele 4 kandidater fra skolepolitik på tværs blev valgt ind i byrådet, da deres valg kan ses som udtryk for, at skolenetværket, som blev stiftet af Fællesrådet i januar 2009, foreløbigt har ført frem til en tværpolitisk mærkesag, som førte til 4 kandidater i byrådet, som alle har stor landsbypolitisk observans. Der var ikke helt enighed i bestyrelsen om fællesrådets skolenetværk nu har denne “skolepolitik på tværs” som en forgrening i netværket. En del af bestyrelsens medlemmer vurderer imidlertid, at der er meget stort personsammenfald i denne udløber og ikke mindst, så har kandidaterne i skolepolitik på tværs anvendt 7-klassernes placering som en konkret case til forsvaret af skolenetværkets overordnede værdier, som handler om at se landsbyernes skoler som en integreret del af landsbyens helhed. En del bestyrelsesmedlemmer vurderer ligeledes, at bevarelsen af 7. klasserne på mange af skolerne er et meget reelt politisk ønske blandt landdistrikternes borgere, ligesom mærkesagen har vist, at det samme princip er gældende for en lang række andre forhold, herunder de mindre plejehjem, kommunens indkøb hos de lokale handlende osv.

Nogle i bestyrelsen udtrykker tvivl om de kandidater, som blev valgt fra eksempelvis skolepolitik på tværs, egentlig vil føre en landdistriktspolitik, når først de er kommet ind i byrådet.

Landsbyprisen

Bestyrelsen konstaterer, at bedømmelsesudvalget har været enige om tildelingen af kommunens pris i år, som går til Skrave. Bestyrelsen drøftede eventuelle grunde til at så få landsbyer overhovedet har beskæftiget sig med at få prisen. Et mindretal i bestyrelsen udtrykte, at det viser, at prisen mangler relevans samt at prisen ikke opfattes lige ønskelig blandt alle landsbyer og lokalråd.

Møde i Holsted om trafiksikkerhed

Jens Chr. Andersen har deltaget i mødet i Holsted. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med fremgangsmåden. Vi savner dog, at der bliver lagt et kort frem over de forslag, som er meldt ind, så man som borger selv bliver mere bevidst og sikker som trafikkant og samtidigt kan være med til at udtænke løsninger.

Udviklingsplaner fra de enkelte lokalråd

Langt fra alle lokalråd er færdige med at planlægge. LAG-Vejen har bedt Connie Skovbjerg om at gå ind som katalysator. Det overvejes om vi kan gå ind sammen med Connie i en katalysatorgruppe. Projektet kan forlænges, men udviklingsplanerne skal udarbejdes, så vi kan tale med byrådet. Hvad skal gruppen?

Skal lokalrådene presses? Hvordan?

Berrit, Connie og Jens Chr. tager fat i lokalrådene for at få at vide, hvor langt de er med udviklingsplanerne, og hvad der kan gøres for at de kommer videre. Jens Smed Rasmussen tilkendegav, at han også gerne vil arbejde i katalysatorgruppen. (Gruppens sammensætning er uafklaret).

Fællesrådets nærmeste aktiviteter / initiativer

Få viden om, hvad lokalrådene vil, hvilke ønsker de har.
Få repræsentantskabet / formandsskabet i tale på et møde et seminar etc.
Der satses på den 26. januar kl 19:00 -
En dialog med lokalrådene om, hvad de gerne vil arbejde med, og hvad vi som talerør skal bringe videre til byrådet.

Generalforsamlingen

Mandag den 19. april, foreløbigt i Veerst forsamlingshus. Kaffe, fløde/æblekage etc., priser, opvask mm. skal afklares og varetages af lokalrådet i Veerst.

Fællesrådets kommunikation, strategi mm

Bestyrelsen drøftede den nuværende strategi som proaktivt Fællesråd at stifte emnebaserede netværk, ud fra den foreliggende erfaring der nu er samlet med skolegruppen og det afledte seminar på Askov højskole, den efterfølgende høring af temaplanerne for skolerne, hvor Fællesrådet i tråd med strategien optrådte som talsmænd for netværksgruppen og endelig den overståede valgkamp.
Bestyrelsen kan konstatere, at spørgsmålet om skolerne i landdistrikterne blev behandlet intenst i netværksgruppen og fællesrådet talte gruppens sag under høringerne. Efterfølgende kan vi også konstatere, at det er meget vigtigt at bestyrelsen i Fællesrådet kan holde fast ved den værdi, det issue og den sag, som netværket arbejder på. Fællesrådet står med en landsbypolitisk sag fra netværket om at fastholde skolerne i de små byer. Det regner netværksgruppens medlemmer med, at Fællesrådet som stifter af gruppen vil holde fast ved. Men Fællesrådet skal jo tale denne sag overfor politikere i byrådet, som stort set alle er partipolitiske i deres udgangspunkt. Hvis fællesrådet overhovedet skal kunne tale med en stemme og være talsmand for netværket, så skal bestyrelsen være meget opmærksom på, at vi ikke må gøre sagen til et partipolitisk spørgsmål. Så snart det sker i fællesrådet, mister netværket sin tydelige stemme og bestyrelsen bliver forvirret og budskabet drukner og vander ud.

Bestyrelsen drøftede på den baggrund om Fællesrådet skal skærpe sin profil udover den skærpelse af profilen, som allerede er vedtaget gennem vedtagelsen af den proaktive netværksstrategi, hvor de tværpolitiske mærkesager om skolerne og den kollektive trafik foreløbigt står som Fællesrådets arbejdsgrundlag, mens nye kan komme til. Bestyrelsen drøftede hvilke konsekvenser det har for varetagelsen af Fællesrådets formål om at forbedre levevilkårene i landsbyerne, hvis der ikke udvises stor disciplin med at formulere sagerne tværpolitisk. Endvidere drøftedes det, hvor vigtigt det er for bestyrelsens medlemmer at tale den fælles tværpolitiske landdistriktssag (i forhold til politiskse partier) og ikke tale partipolitik. Bestyrelsen kan konstatere, at under valgkampen var det nær ved at gå galt enkelte gange i forhold til vores mærkesager. Bestyrelsen er blevet opmærksom på, at i forhold til landsbyerne generelt og i forhold til mærkesagerne i netværk er det nødvendigt, at fællesrådet taler landsbyernes stemme – ikke de politiske partiers stemme.

Bestyrelsen overvejer fortsat om profilen skal gøres endnu skarpere. Netværket om den kollektive trafik skal igangsættes, men seminarer og facilitatorgruppen vil også kunne oplyse bestyrelsen yderligere om de egentlige tværpolitiske landsbypolitiske krav.

Selvsupplering af bestyrelsen